3. okt. 2011
Af af Casper Nielsen

Caroline Fleming: Jeg er åben, ærlig og ligetil

Caroline Fleming
Caroline Fleming
Foto: Lars Laursen/BILLED-BLADET
Caroline Fleming har det fint med at være et forbillede for unge piger med modeldrømme

I den nye omgang af "Danmarks næste Topmodel" er det en noget mere hård og bestemt Caroline Fleming, seerne får at se. En "mutter skrap", der sætter de unge piger på plads og råder dem til at få styr på deres følelser. Og ikke mindst attituder.

- Jeg føler, jeg har min integritet intakt og kender forskel på rigtigt og forkert. Jeg har selv fået en gammeldags, streng opdragelse, hvor der blev udstukket nogle grænser.

Men jeg må sige, at det kom bag på mig, hvor hård og skolemester­agtig jeg måtte være over for pigerne i denne omgang. De kom med nogle attituder og blev ved med at bryde nogle grænser, så jeg blev helt paf. Får de virkelig så frie rammer derhjemme, bliver de virkelig opdraget med så meget laissez-faire?

Tidligere oplevede jeg, at pigerne var mere blide og feminine. Nu er der kommet en hårdhed og en bedre­videnhed ind, og så forsvinder meget af det uskyldige og vidunderlige i kvindeligheden, siger Caroline ­Fleming.

Selv vil hun gøre alt for at lade sine egne børn - Josephine, 5, og Alexander, 7, samt lille Nicolas på et halvt år - forblive børn så længe som muligt.

- Mine børn skal udvikle sig langsomt og naturligt og have lov at bevare deres barnlige uskyldighed. Jeg ved godt, vi lever i en anden tid, hvor man hører og taler om mange ting, men jeg vil kræve nogle fastere rammer. Mine børn skal f.eks ikke ligge og drøne rundt i Londons natteliv til klokken fire om morgen - selv om ­deres kammerater må.

På spørgsmålet om Caroline selv er god til at styre sin følelser, svarer hun:

- Jeg bærer mine følelser uden på tøjet. Sådan er det, når man er et meget hjerteligt menneske. Men hvis man er hyret til et job, går det altså ikke at sidde og trille tårer, for man er altså booket til et job. Men jeg er åben, ærlig og ligetil og rummer mange følelser, men jeg gør det med en stor kærlighed til hele ­holdet.

Læs mere om: