14. okt. 2008
Af af Signe Ravn

Caroline Fleming roses af TV-anmelder

Eventyret endte lykkeligt. Resultaterne af Caroline Flemings anstrengelser i første program af ?Baronessen flytter ind?, fik husmoderen Heidi til at udbryde, at hendes stue nu lignede noget fra Valdemars Slot.
Eventyret endte lykkeligt. Resultaterne af Caroline Flemings anstrengelser i første program af ?Baronessen flytter ind?, fik husmoderen Heidi til at udbryde, at hendes stue nu lignede noget fra Valdemars Slot.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
B.T.’s TV-anmelder er begejstret for Caroline Flemings nye make-over-program Baronessen flytter ind.

Caroline Fleming er for længst færdig med at skure almindelige danske familiers hjem iført pink gummihandsker. Men i går kunne TV-seerne for første gang ved selvsyn konstatere, at TV-baronessen kan tage fat. Og det gik ikke ubemærket hen.

B.T.'s TV-anmelder Birgitte Grue var slet ikke i tvivl om, at Caroline Fleming var "'for meget'-agtig…Men hun har en udstråling og brager igennem skærmen som en mellemting mellem Olsen Bandens Yvonne (emsigheden!) og Ole Henriksen (den jublende optimisme)."

Caroline Fleming får desuden ros for sin energi og sit gode humør, men det var familiens drenge, der for alvor tøede Birgitte Grue op: "Det var ægte og rørende at opleve deres glæde over den store madoverraskelse: lidt salatblade til den trivielle pizza fra fryseren, " skriver Grue og fortsætter: "Det var helt til en klump i halsen at høre dem tale om deres stilfærdige håb: at familien måske i fremtiden kunne spise sammen!"

Læs mere om: