14. dec. 2009
Af af Anna Johannesen

Caroline Fleming som covergirl

Caroline fleming som brud på forsiden af magasinet Bruden
Caroline fleming som brud på forsiden af magasinet Bruden
Foto: Forsiden af Bruden
Når magasinet Bruden kommer på gaden midt januar, er det Caroline Fleming, der pryder forsiden.
I to dage fik Caroline Fleming lov til at lege brud og optræde i seks danske designeres unikke bud på drømmen af en brudekjole. Det foregik i højt humør, for selv om det kan være anstrengende at være model, så var den livsglade 34-årige baronesse fra Valdemars Slot i topform. - Jeg troede aldrig, jeg havde fået overtalt Caroline Fleming, men da hun hørte, at det handlede om at samle penge ind til Julemærkefonden, sagde hun ja med det samme, siger Tina Lemming, der er chefredaktør på magasinet, Bruden, og hende, der fik idéen med at bruge Caroline som model. Designerne har ud over drømme-brudekjolen hver især doneret et pengebeløb til Julemærkefonden ligesom smykkefirmaet Ole Lynggaard. Også Caroline Flemings modelhonorar går til det gode formål. - For mig er det en fantastisk glæde at kunne hjælpe børn. Jeg har også lige samlet ind til Røde Kors, og i London, hvor jeg bor, er jeg dybt involveret i den engelske velgørenhedsorganisation The Eve Appeal, der støtter kræftforskning, siger Caroline Fleming, hvis mor døde af kræft som 36-årig. Selv var hun kun lige fyldt 11.

Læs mere om: