Caroline Henderson fortæller om sit livs nedtur
For Caroline Henderson blev det en brat opvågnen, da hun for år tilbage blev skilt fra sin første mand. I dag har hun tre sønner og er gift igen, men hun husker alligevel nedturen ovenpå det mislykkede ægteskab.
"Felix var 11 måneder og Victor var fire år, da jeg blev skilt, og jeg fattede ikke helt, hvad der var sket. Jeg havde boet her i fem år, talte stadig kun svensk og var lammet over, at jeg kunne gentage mine forældres fejl - BAM! Jeg ramte lige ind i muren! Den værste dag, BUNDEN, var en dag, hvor jeg tog mine sønner i Zoologisk Have," mindes Caroline Henderson i Where2Go.
Turen udviklede sig til lidt af et mareridt, da den ældste søn blev væk samtidig med, at den yngste blev bidt af en ged. Caroline måtte redde sin lille dreng, finde hans storebror og tage bussen til skadestuen.
"Det var en af mine værste dage ever, og om aftenen, da børnene sov, sad jeg i min lejlighedm som var stor og tom og uden møbler, på et tæppe midt på gulvet og grld en angst-døds-depressions-gråd og tænkte: 'Jeg klarer ikke det her - jeg har ikke BEDT om det her!'" fortæller Caroline i Where2Go: "Næste dag startede mit rigtige voksenliv. Jeg besluttede, at hver dag var ny, og jeg måtte lære at deale med tingene, som de kom."