1. nov. 2008
Af af Henrik Salling

Caroline Wozniacki: Karriere før kærlighed

Caroline Wozniackis seneste forhold varede syv måneder, men en eventuel kæreste må finde sig i at komme i anden række. De næste år er tennis det vigtigtste i Carolines liv.
Caroline Wozniackis seneste forhold varede syv måneder, men en eventuel kæreste må finde sig i at komme i anden række. De næste år er tennis det vigtigtste i Carolines liv.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Caroline Wozniacki satser alt på sin tenniskarriere. En kæreste må finde sig i at komme i anden række.

Caroline Wozniackis erklærede mål er at blive den bedste kvindelige tennisspiller i verden, og det er en ambition, der kræver disciplin og hårdt arbejde at indfri. Det betyder, at 18-årige Caroline Wozniacki må prioritere sin karriere før kærligheden.

"Som det er lige nu, ville jeg ikke opgive min tenniskarriere for at være sammen med ham. Jeg har lagt alt for megen træning og hårdt arbejde i sporten til at kaste det hele over bord. Jeg vil helt til tops. Det er min første prioritering. Så må kæresterne komme i anden række," fortæller Caroline til BILLED-BLADET. Hun ønsker sig dog både mand og børn i fremtiden.

"Inden jeg fylder 30, er min karriere nok slut, og skal man have familie og børn, er det nok et meget godt tidspunkt at stoppe på," vurderer Caroline.

Læs hele interviewet med Caroline Wozniacki i BILLED-BLADET.

Læs mere om: