20. mar. 2010
Af af Casper Nielsen

Caroline Zobel skal skilles

Caroline Zobel
Caroline Zobel th.
Foto: AOP
Rigmor Zobels søster Caroline og hendes mand Michael Agerled har opgivet at fortsætte deres forhold.

Næppe har stormen omkring hendes søster Rigmor Zobel lagt sig lidt, før en ny kedelig omstændighed bringer Zobel-navnet i fokus.

Caroline Zobel, Rigmors tre år ældre søster, og hendes mand, direktør Michael Agerled, skal skilles. Parret har tre børn sammen, Clara Stephanie, Gustav og Annika.

Sidstnævnte var i sidste uge med sin mor på Bellevue Teatret, da forestillingen "Tre lede stjerner" havde premiere, og her var der ingen slinger i valsen i Caroline Zobels udmelding.

- Nej, min mand er ikke med i dag. Han og jeg er ved at blive skilt. Sådan er det bare - det er ikke nogen hemmelighed, lød det kort, men fattet fra Caroline Zobel.

Af direktør Peter Zobels tre døtre har hun altid holdt lavest profil mediemæssigt, og hun giftede sig allerede som 24-årig.

Læs mere om: