Casper Christensen: Jeg kan ikke skælde ud på Isabel
Der er sket lidt, siden Casper Christensen ansatte sin gode ven Jarl Friis-Mikkelsens datter, Isabel, som sin personlige assistent. Komikeren forelskede sig i den unge pige, og det har ændret en del ved chef/arbejder-forholdet. For hvordan skælder man sin assistent ud, hvis hun samtidig er personen, man skal dele seng med om aftenen?
- Det bliver jo svært, for jeg kan ikke skælde ud, hvis tingene ikke fungerer. Det er jo en vigtig del af det at have en PA (personlig assistent, red.) ... at kunne skælde ud, fortæller Casper til Ekstrabladet.
Men den travle komiker har ikke noget at brokke sig over for tiden - Isabel tager sig nemlig rigtig godt af ham.
- Altså, en PA (personlig assistent, red.) er man 24 timer i døgnet, så når jeg siger "Prøv lige at høre her, jeg skal have pakket kufferten. Jeg gider ikke, så det må du klare". Det kunne jeg bede en assistent om. Men kan jeg bede Isabel om det, mens hun laver aftensmad? Det duer ikke. Så lige nu er hun bare verdens bedste kæreste, fordi hun stadig laver virkelig meget af det, siger Casper til Ekstrabladet.