10. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour smed de glamourøse brudekjoler og skiftede til noget helt andet

Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour.
Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour.
Foto: Mikael Rieck
Kendisparret Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour havde to forskellige outfits på til deres overdådige bryllup.

Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour var allerede gift, da de lørdag sagde ja til hinanden igen – denne gang omgivet af familie og venner.

Ægteparret matchede hinanden i smukke og overdådige, hvide brudekjoler. Det viser billeder, som Rasmine Laudrup har delt i en story på Instagram.

Den 31-årige dressurrytter Cathrine bar en hvid brudekjole med en glimtende overdel med lange ærmer, mens Rasmines brudekjole havde brede stropper og bare skuldre.

Brudeparret bar dog ikke kjolerne hele aftenen. En video på Instagram viser nemlig, at både Rasmine og Cathrine smed deres glamourøse brudekjoler og skiftede til noget helt andet.

I en video, der ligger i en story på Rasmines Instagram, kan man se, at parret indtager dansegulvet i noget helt andet tøj, der er langt mere dansevenligt.

Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour bærer dog stadig hvide kjoler. Cathrine har en stram, lårkort kreation på med lange ærmer, mens Rasmines kjole har et asymmetrisk design og viser lidt af hendes bare mave.

I videoen giver kendisparret den gas på dansegulvet, imens gæsterne står rundt om dem og klapper.

Læs mere om: