1. dec. 2008
Af af Signe Ravn

Cecilie Beck elsker nisser

Cecilie Beck har, ligesom mange andre, en tætpakket kalender i december. Til gengæld finder hun ro, når hun kigger på nisselandskaberne i Tivoli.
Cecilie Beck har, ligesom mange andre, en tætpakket kalender i december. Til gengæld finder hun ro, når hun kigger på nisselandskaberne i Tivoli.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
TV2- værten elsker nisselandskaber, der kan få hende til at glemme julens stress og jag.

Cecilie Beck har allerede styr på juleplanerne. Som hun tidligere har fortalt BILLED-BLADET skal hun fejre jul sammen med sine børn og eksmand, men pakkekalendere, gave-indkøb, julefrokoster og trængsel er næsten ved at overmande den populære TV-vært. Det fortæller Cecilie i sin klumme i Ekstra Bladet.

"Julen er over os på godt og ondt, og jeg har - som altid - svært ved at finde ud af, om jeg skal være fuld af glæde eller kvalme," skriver Cecilie Beck, der dog giver sig selv en velfortjent time-out i Tivoli: "…jeg har en svaghed for nisselandskaber og kan gå rundt i Tivoli-nisse-teltet meget længere end mine børn."

Men julen er langt fra kun sure pligter for Cecilie Beck, der i avisen skriver, at hun også får tid til at nyde juledagene: "Og så elsker jeg tanken om den fred, der indfinder sig d. 25., når det hele er overstået, og jeg endelig får tid til at sætte mig ned med min familie og quizze om året, der gik."

Læs mere om: