16. feb. 2009
Af af Signe Ravn

Cecilie Beck tvinger sine børn på ski

Cecilie Beck er afhængig af at træne, og derfor er hun også vild med skiferierne, hvor den står på langrend for hele familien.
Cecilie Beck er afhængig af at træne, og derfor er hun også vild med skiferierne, hvor den står på langrend for hele familien.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
TV-værten undgår slalom på skiferierne. Hele familien skal røre sig på langrendsski.

Det står klart for enhver, at Cecilie Beck er bidt af en gal kondiløber. Da hendes fysiske eksperiment med fjorten dages inaktivitet kostede 2,5 kilo muskler, var TV-værten grædefærdig. Så det kommer ikke bag på nogen, at Cecilie også benytter skiferier til at få hele familien pisket i gang på langrendsløjperne.

"Jeg tvinger nemlig mine børn til at stå på langrendsski…Gerne 10 eller helt op til 15 kilometer på en dag med en lille pose løjpeslik som eneste lokkemiddel. Og hvis det ikke er nok, så bruger jeg både store bogstaver, armbevægelser og nogle gange også trusler om, at man ikke kan komme med på skiferie, hvis man ikke står på ski," skriver Cecilie Beck i sin klumme i Ekstra Bladet.

Men tvangen og truslerne tjener et formål, fortæller Praxis-værten: "…jeg vil simpelthen så gerne lære mine børn, at overvinde sig selv. At man bliver både stolt og glad over at gennemføre noget, der ser uoverkommeligt ud, som for eksempel at besejre et bjerg."

Læs mere om: