1. jun. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Cecilie Schmeichel afslører stor nyhed: En drøm der er gået i opfyldelse

Cecilie Schmeichel. 
Cecilie Schmeichel.
Foto: Jesper Sunesen
Cecilie Schmeichel jubler over sit nye projekt, som hun længe har drømt om.

Cecilie Schmeichel kan sætte flueben ved en af sine største drømme.

Influenceren har nemlig designet sin egen tøjkollektion, som hun har arbejdet på de seneste måneder.

Det afslører hun i et opslag på Instagram.

I opslaget fortæller hun, at det er en drøm, der er gået i opfyldelse efter mange år, og at hun glæder sig meget til at dele tøjkollektionen med sine følgere.

Se opslaget her.

Kollektionen er lavet i samarbejde med Zizzi Danmark, som laver tøj til kvinder i størrelse 42-60.

På Zizzis egen Instagramprofil skriver de, at samarbejdet med Cecilie Schmeichel er deres første influencerkollektion, og de lover, at tøjet vil bære præg af fest og farver.

Billederne, der er delt i forbindelse med nyheden, er uden farver. Dog kan man se Cecilie Schmeichel stå med en af de kjoler, hun har designet, som har et blomsterprint og flæser. På trods af manglen på farver på billedet, tyder det på, at influencerens nye tøjkollektion bliver lige så farvestrålende og udtryksfuld som hendes egen stil.

Tøjkollektionen udkommer til efteråret.

Læs mere om: