10. jan. 2009
Af af Signe Ravn
Cecilie Stenspils kæreste ønsker sig flere børn
Mads M. Nielsen medvirkede i ?Krøniken?, hvor han var med i staben på Bella. Han har datteren Carmen, 6, fra et tidligere forhold og håber, at han og Cecilie får børn sammen en dag.
Foto: All Over
Mads M. Nielsen drømmer om at få børn med sine kæreste Cecilie Stenspil, der spiller Jasmina i ’Livvagterne’.
Cecilie Stenspils kæreste Mads M. Nielsen håber, at storken en gang i fremtiden leverer til deres adresse. De to skuespillere har dannet par i seks år, og Mads drømmer om at stifte familie med sin 29-årige kæreste.
"Ja! Men det skal passe med arbejdet, så nu må vi se. Det ser ikke ud til, at 'Livvagterne' stopper lige foreløbig," forudser Mads M. Nielsen, der allerede har en 6-årig datter fra et tidligere forhold, i Se & Hør og understreger, at han er meget stolt af sin smukke kæreste.
"Hun har noget specielt over sig. Vi kommer til at se mere til hende og hendes bror i fremtiden," siger Mads om Cecilie og hendes bror, Simon, der er ved at uddanne sig til skuespiller på Statens Teaterskole.