11. aug. 2014
Af af Britta Bjerre, SØNDAG, Aller Media

Charlotte Bircow om skilsmisse med Anders: Vi var for forskellige

Charlotte Bircow om skilsmissen med Anders Bircow
Charlotte Bircow
Foto: AOP
Selv om det var den rigtige beslutning at blive skilt fra Anders Bircow, så var det en hård beslutning, der gjorde ondt.

Charlotte Bircow troede hun skulle have været sammen med ham for altid.

Samtidig med at Charlotte Bircow var ved at udgive sin første fitness-video, der skulle vise sig at blive en kæmpe succes – i dag modtager hun stadig bestillinger på sine videoer – blev hun også skilt fra sin mand Anders Bircow, som hun har to døtre med.

Og det var en paradoksal tid for Charlotte Bircow, der både var superglad og dybt ulykkelig.

- Jeg blev skilt fra Anders, samtidig med at jeg var i gang med at udgive min første fitness-video. Så det er en tid, jeg husker med enormt blandede følelser. På den ene side var jeg superglad for at have fundet den vej, jeg brændte for, og på den anden side var jeg dybt ulykkelig over at blive skilt, siger hun og fortsætter:

- Anders og jeg var simpelthen for forskellige. Men det var bestemt ikke sådan, jeg havde set, livet skulle være. Jeg havde troet, vi skulle være sammen altid. Det blev bare ikke sådan. Og det ville også have været helt forkert. Men det gjorde ondt, siger Charlotte Bircow.

Det føles som om hjertet bliver flået i stykker

Og selv om det gjorde ondt og var en svær beslutning at blive skilt, så viste det sig at være den rigtige beslutning.

- Jeg er Krebs af stjernetegn, et rigtigt familiemenneske, mor med stort M. En skilsmisse føles, som om ens hjerte bliver flået i stykker, ikke mindst når der er børn involveret. Men af og til må man tage beslutninger, der gør ondt, men som alligevel er rigtige, når man mærker efter, siger hun.

I dag når Charlotte Bircow ser rundt blandt sine veninder, så rammer en erkendelse hende.

- Jeg må jo bare erkende, at jeg åbenbart ikke har været så god til at finde den, der var den rigtige for mig. Jeg har flere veninder, der blev gift nogenlunde samtidig med, at jeg blev gift med Anders, og som stadig er gift med den samme. Det ville jeg da ønske var mig, siger hun.

Læs også:

Læs mere om: