11. aug. 2025
Af Karina Didriksen

Chokeret Jes Dorph-Petersen mindes uforglemmeligt tv-øjeblik med Peter Lund Madsen

Jes Dorph-Petersen og Peter Lund Madsen.
Jes Dorph-Petersen og Peter Lund Madsen.
Foto: Jesper Sunesen, Gregers Overvad
Den tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen husker tydeligt, da han lavede et tv-program med nu afdøde Peter Lund Madsen.

Den triste nyhed om Peter Lund Madsens død er kommet som et stort chok for mange.

Flere venner og kolleger til den 65-årige hjerneforsker og tv-personlighed har siden reageret på det pludselige dødsfald.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

En af dem er den tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen, som er chokeret over, at Peter Lund Madsen ikke er her længere.

Han døde under en længere cykeltur, hvor han angiveligt fik et ildebefindende.

Han blev fundet i vejkanten af forbipasserende, som ringede efter en ambulance. Men desværre var der ikke noget at gøre.

Peter Lund Madsens død har fået 66-årige Jes Dorph-Petersen til at mindes et helt særligt møde mellem de to.

Det var nemlig Jes Dorph-Petersen, som sad i værtsstolen i quizprogrammet ”Hvem vil være millionær?” i 2002, da Peter Lund Madsen deltog sammen med sin lillebror, Anders Lund Madsen.

Og de to brødre endte på imponerende vis med at vinde den helt store præmie på en million kr.

Jes Dorph-Petersen fortæller til BT, at han tydeligt husker, da han læste spørgsmålet til en million kr. op. Det handlede om maleriet ”Frokost i det grønne”.

Den kendte hjerneforsker tog dog sin tid om at svare, selv om han godt kendte svaret.

- De otte minutter, fra han ved det, og til han svarer, er et uforglemmeligt tv-øjeblik, siger Jes Dorph-Petersen til BT.

Peter Lund Madsen og Anders Lund Madsen vandt også en million i ”Hvem vil være millionær?” i 2013, hvor Hans Pilgaard var vært.

Mere om: