
Christian Kjær blev indlagt: Sådan går det nu

Christian Kjær, 82, blev sidste weekend akut indlagt på hospitalet i store smerter, skriver SE og HØR.
Hans hustru, Susan Astani-Kjær, fortalte, at Christian Kjær blev indlagt med mistanke om lyskebrok, men det viste sig at være en infektion.
- Han får intravenøst antibiotika og har det godt under omstændighederne, fortalte Susan Astani-Kjær til SE og HØR.


Fra hospitalet til Halloween-hygge
Og noget kunne tyde på, at han har fået det endnu bedre.
Fredag aften var Christian Kjær rykket fra hospitalssengen til Halloween-hygger, skriver Susan Astani i et Instagram-opslag, hvor hun deler billeder fra (u)hyggen.
Her han man se, at familien fejrede Halloween med blandt andet bobler på en bistro.
Og rigmanden var så frisk, at han også blev klædt uhyggeligt ud med blandt andet ansigtsmaling.

Fortalte ærligt om sygdommen
I 2019 blev Christian Kjær diagnosticeret med Parkinsons sygdom.
Han har fortalt åbent om sin diagnose i blandt andet TV 2-dokumentaren "Christian Kjærs sidste vilje".
- Jeg dør inden for fem år. Seks. Syv. Jeg er glad for, Vorherre har givet mig lov til at leve så længe, som jeg har. Jeg har nået at tænke mig om, sagde han i udsendelsen.
Fakta
Om Parkinson
Parkinsons sygdom er en af de hyppigste neurologiske sygdomme. I Danmark lever op til 12.000 mennesker med Parkinsons sygdom, men mange flere er som pårørende påvirket af sygdommen.
Ved Parkinson mister man med tiden flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin. De fleste er 60-62 år på diagnosetidspunktet, men sygdommen optræder dog også hos yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne.
Mennesker med Parkinson oplever ofte, at de får problemer med at bevæge sig normalt, hvor bevægelserne kan blive langsomme og træge.
Parkinsons sygdom er en kronisk lidelse, der langsomt tiltager. Sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes.
