Christian og Agnete Scherfig har fået tvillinger

Christian Scherfig og Agnete Arnø.

Christian Scherfig og Agnete Arnø.

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Christian Scherfig og hustruen Agnete er blevet forældre til en dreng og en pige.

Advokat Christian Scherfig, 51, og hustruen Agnete Arnø, 38, er begyndt det nye år med dobbelt babylykke.

Parret, som er nære venner af prins Joachim og prinsesse Marie, blev 29. december forældre til et sæt dejlige tvillinger – en dreng og en pige.

Det skal nok blive livligt

- Begge vejede hver især tre kilo, så det er en meget fin vægt for tvillinger. Indtil videre er der ro på, forstået på den måde, at de sover det meste af tiden, men det skal nok hurtigt blive livligt. At få tvillinger var bestemt ikke planen, men det er fantastisk, nu de er her, og på den lange bane kan de få stor glæde af hinanden, siger Christian Scherfig til BILLED-BLADET.

Christian og Agnete er i forvejen forældre til Tuva på syv år.

Christian Scherfig har gået i skole med prins Joachim, og Agnete var brudeterne, da prinsesse Marie i 2008 giftede sig med prins Joachim.

LÆS MERE: Scherfig får mere tid til familien

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden