Søndag, 1. september 2013 - af af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media

Christiane Schaumburg: Jeg kan ikke holde figuren

Christiane Schaumburg-Müller O'connor
Christiane Schaumburg-Müller O'connor
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Skuespilleren Christiane Schaumburg-Müller O’Connor har rygende travlt, og har derfor ikke tid til at passe badevægten.

Skuespiller, Vild med dans-vært, danser og radiovært. 31-årige Christiane Schaumburg-Müller O’Connor er en sand power kvinde, der efterhånden kan skrive en del metierer på CV’et, men nu er det også netop blevet offentliggjort, at hun også skal være revystjerne i Tam Tam i Glassalen i Tivoli til næste sommer. Selv er hun dog ikke påvirket af de mange arbejdsopgaver, for det er lysten, der driver værket.

- Det gælder om at have passion for det hele, og lægge hårdt arbejde i, så kan 24 timer på et døgn faktisk række langt, men det gælder også om at have gode mennesker omkring. Jeg vil bare sige, at jeg ikke ville være noget som helst uden min manager, og så slapper jeg faktisk også rigtigt godt af om aftenen, siger Christiane Schaumburg-Müller O’Connor om, hvordan hun får enderne til at hænge sammen.

Får ikke trænet

Ud over, at hun til næste år skal stå på revyscenen, så udgiver skuespilleren også meget snart Christianes beautybog med tips til et smukt udseende, og så har hun da selvfølgelig også lige sin egen undertøjskollektion under titlen Loved by CSM. Selv formår hun altid at se skøn ud lige meget, hvor travlt hun har.

- Det handler om at stå tidligt op og lægge makeup, siger Christiane Schaumburg-Müller O’Connor der samtidig vedkender, at hun ikke får gjort helt så meget ved træningen for tiden.

Kan du så holde figuren?

- Nej!, udbryder skuespilleren med et stort grin, selv om hendes stramme pailletkjole vidner om det modsatte.

Tam Tam i Glassalen med et revyhold bestående af Christiane Schaumburg-Müller O’Connor, Niels Olsen, Søs Egelind, Thomas Bo Larsen og Bodil Jørgensen får premiere den 1. juni 2014.

LÆS OGSÅ:

 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden