26. okt. 2008
Af af Signe Ravn

Christiane Schaumburg-Müller: Flot at være bleg

Christiane Schaumburg-Müller ser i øjeblikket ikke meget til solen, når hun tager på arbejde. Hun skal nemlig meget tidligt op for at være morgenvært på radioprogrammet Morgenfabrikken på The Voice.
Christiane Schaumburg-Müller ser i øjeblikket ikke meget til solen, når hun tager på arbejde. Hun skal nemlig meget tidligt op for at være morgenvært på radioprogrammet Morgenfabrikken på The Voice.
Foto: Birger Storm
Christiane Schaumburg-Müller passer på sin hud og undgår solbadning. Det er flot at være bleg, har hun besluttet sig for.

I 2900 Happiness ligger Mercedes ofte ved poolen og slænger i solen. Men Christiane Schaumburg-Müller er ikke selv nogen sol-sild. I hvert fald ikke længere.

"Jeg har ligget og været grillkylling, men er holdt op med at tage sol, for det er virkelig ikke sundt. Nu går jeg efter mottoet: "Det er flot at være bleg", selv om det nok ikke er helt rigtigt. Men for mig er det altså sundhed frem for skønhed," fastslår Christiane i et interview med ALT for damerne.

Til gengæld er Christiane ikke bleg for at indrømme fordelen ved solens D-vitaminer, for hendes bedste råd mod vintertræthed er netop at få noget sol: "Sørg for at få en uges solskin, før vinteren for alvor begynder. Det er vitamin- og glædesmæssigt guld værd, og så kan man komme gennem vinteren," fortæller Christiane Schaumburg-Müller til damebladet.

Læs mere om: