Christine Cordsen: Mit barnebarn er det vigtigste
Som DR’s politiske korrespondent er der masser at se til på jobbet for Christine Cordsen, men der er dog én ting, eller nærmere én person, som kommer før arbejdet.
Nemlig hendes fire-årige barnebarn Ninja.
- Når jeg skal være sammen med hende, så er hun den vigtigste, og så får jeg det til at gå op, fortæller Christine Cordsen til BILLED-BLADET.
- Vi ser helst hinanden mindst en gang om ugen.
Travlt arbejde
De har set ekstra meget til hinanden under coronakrisen, hvor Ninjas børnehave har været lukket, men selv om der også har været masser af politisk stof at tage sig af for Christine Cordsen, har de fået det til at gå op.
Det er dog ikke nemt at have et job på Christiansborg og samtidig have små børn, og derfor lavede hun også noget andet, da hendes egen søn var lille.