18. dec. 2009
Af af Casper Nielsen
Christine Pram har fået en søn
Christine Pram
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Fotomodellen Christine Pram er nedkommet med en lille herre-model.
Christine Pram arbejdede indtil kort før sin nedkomst som model, men hun har samtidig læst jura og afleverede sit kandidat-speciale, inden hun blev mor. Faderen til Christines lille model er Prams ny kæreste, den jævnaldrende Nicklas Holm.
- Alt gik godt, og vi vidste på forhånd, at det ville blive en dreng. Om han er lige så køn som moderen? Ha, ja det synes alle forældre vel, så det er jeg vist ikke den rette at spørge om, lyder det fra den blonde model-mor.