22. jun. 2021
Af Karina Didriksen

Cirkusrevyen med stor nyhed: Det er aldrig sket før

Holdet i Cirkusrevyen 2021.
Holdet i Cirkusrevyen 2021.
Foto: Mikael Rieck
Ulf Pilgaard er i gang med sin finalesæson i Cirkusrevyen, men den bliver nu lidt anderledes end planlagt.

Ulf Pilgaard kommer nu til at stå på scenen i Cirkusrevyen længere end planlagt.

Det er den 80-årige revystjernes finalesæson, og det er netop blevet besluttet at forlænge sæsonen ind i efteråret. Det oplyses i en pressemeddelelse.

Det er første gang nogensinde, at Cirkusrevyen skal spille over så lang en periode, og holdet kommer til at opføre årets revy rekordhøje 180 gange.

En stor fornøjelse

Hele holdet, der består af Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl, Niels Olsen, Merete Mærkedahl, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard, har sagt ja til at fortsætte.

- Det er dejligt endelig at spille Cirkusrevy igen, og det er en fornøjelse at møde det glade og forventningsfulde publikum hver eneste aften. Efter en lang pause er det fantastisk, at vi nu kan mødes og være sammen igen, og jeg glæder mig til at fortsætte Cirkusrevyen helt ind i efteråret, siger instruktør Lisbet Dahl.

Cirkusrevyen 2021 åbnede dørene for første gang den 6. maj og spiller foreløbigt frem til søndag den 3. oktober.

Læs mere om: