16. jan. 2011
Af af Bent Sennenwaldt

Cirkusrevyens 75-års jubilæum - med fuld knald på!

Der blev festet til den store guldmedalje, da Cirkusrevyen fejrede 75 års jubilæum.
Der blev festet til den store guldmedalje, da Cirkusrevyen fejrede 75 års jubilæum.
Foto: Birger Storm
Der var fest og glade dage, da 650 mennesker var til revy-fest

- Altså, vi inviterede vores kolleger fra samtlige revyer i Danmark plus familie og venner. Og vi har mange venner, så det løb altså op i 650 invitationer!

Torben "Træsko" Pedersen, Bakkens ukronede konge, kaldte til gilde i søndags for at fejre Cirkusrevyens 75-års jubilæum, sit eget 25-års ditto plus sin 60-års fødselsdag.

For at få plads til alle lejede han den 1500 kvadratmeter store hal i KulturRum på Christianshavn. Og så blev der ellers festet, spist, sunget og danset.

Gæsterne sad ved runde 10-mandsborde, og ved hvert bord sørgede en bordformand for, at der kom mad på bordene, og det brugte service blev båret ud. Menuen på tre retter var tapas, Bakkegryde med ris og kartoffelmos og revykage til dessert og vin ad libitum.

Festen blev holdt dagen efter, at Elvis Presley ville være fyldt 76, så det var ganske naturligt, at Danmarks bedste Elvis-efterligner - Mike Andersen - var blevet hyret til at underholde. Også Vedbæk Pigegarde musicerede, og mere end ét øje blev dugget, da alle sang med på "Klampenborgvisen".

Efter middagen fortsatte festen med sang og dans.

Læs mere om: