18. nov. 2011
Af af Lisbeth Grube

Claudia Rex rørt til tårer på sin fødselsdag

Claudia Rex
Surprise! Konfetti-kanon går af, og Claudia Rex bliver i den grad overrasket på sin 25-års fødselsdag.
Foto: Privat
”Vild med dans”-semifinalisten blev overrasket med et surprice-party på sin 25-års fødselsdag.

- Jeg troede, jeg skulle til træning, men da jeg trådte ind i min lejlighed, blev jeg overdænget med konfetti, mens min familie og nære venner råbte tillykke. Så begyndte jeg at tude, fordi jeg blev så glad, fortæller Claudia Rex, som i onsdags rundede de 25 år på festligste vis.

Fødselsdagen begyndte med, at semifinalisten fra "Vild med dans" blev bortført af en veninde og efter at have hygget og fået en omgang massage, returnerede hun til hjemmet i Ørestaden før dagens dansetræning med bokseren Patrick Nielsen. Han havde dog helt andre planer i samarbejde med Claudias kæreste, Martin Coops.

- Jeg blev virkelig overrasket, for jeg havde overhovedet ikke haft mistanke. Patrick havde fået fat i den største konfetti-kanon, så der ligger stadig konfetti i lejligheden. Og min veninde havde hjulpet min kæreste, så han kunne servere boller, lagkage og varm kakao. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre fødselsdag, siger Claudia Rex.

Om aftenen blev hun fejret igen af familien - men fødselaren forsømte ikke dansetræningen af den grund. Hun og Patrick svedte på dansegulvet i fire timer med fødselsdagskage i maven.

Læs mere om: