4. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Da Susan Astanis hund vækkede hende midt om natten, fandt hun ud af at noget var helt galt

Christian Kjær og Susan Astani 
Christian Kjær og Susan Astani
Foto: Jesper Sunesen
Susan Astani skyndte sig ud af sengen, da hun opdagede, at ægtemanden Christian Kjær ikke lå ved siden af hende.

Det var en noget irriteret Susan Astani, som vågnede midt om natten ved, at hendes hund, Kiti, blev ved med at gø.

Hunden løb rundt om sengen, og Susan Astani forsøgte at få den til at falde til ro. Men det viste sig, at der var god grund til al det postyr.

I et opslag på Instagram skriver Susan Astani nemlig, at hun opdagede, at hendes ægtemand, Christian Kjær, ikke lå i sengen, og at noget var helt galt.

Herefter sprang hun ud af sengen og fulgte efter hunden Tiki, som ledte hende nedenunder til køkkenet.

Her fandt Susan Astani sin 80-årige ægtemand liggende på gulvet.

Christian Kjær var heldigvis ikke kommet til skade, men han kæmpede med at komme op at stå igen.

Han fik en hjælpende hånd af sin hustru, som oplyser i Instagram-opslaget, at hun fik ham med op i seng igen, og at det endte godt.

Christian Kjær fik tilbage i 2019 konstateret Parkinsoms sygdom.

Læs mere om: