Danse-bamsen hoftevrikkede sig til sejr
Joachim B. Olsen hoftevrikkede sig til aftenens absolut topscore i Vild med dans showet - med hele 27 point, løftede et yderst imponeret dommerpanel, Joachim B. Olsen og dansepartner, Marianne Eihilt, op på aftenens førsteplads.
Som en dansende bamse, kastede Danmarks mest berømte kuglestøder, sine 130 kilo ud i en pragtopvisning af en fræk latino cha cha cha, med altid fantastiske dansepartner Marianne Eihilt.
Dommer Allan Tornsberg udbrød - Det var for fedt!, og han var ualmindelig tilfreds med Joachims præstation, som han kaldte for vrikkende musikalsk og maskulin.
Desværre betød aftens pragtshow også et exit for danseparret Jette Torp og Mads Vad, som ellers leverede en flot præstation i cha cha cha.
Tilbage står nu 8 par til næste fredags Vild med dans -show.
Husk! Læs alt om Vild med dans i BILLED-BLADET hver uge.