Dansk tv-stjerne gravid: Se hendes flotte mave
Skuespilleren Birgitte Hjort Sørensen glæder sig rigtig meget til foråret, for til den tid bliver hun nemlig mor til to.
Sammen med kæresten Kristian Ladegaard Pedersen venter hun endnu en lille pige.
- Det går rigtigt godt. Der er dage, hvor jeg har brug for en lille pause, men alt er godt. Som freelancer er det dejligt nemt med barsel, så det nyder jeg lige nu, smilede Birgitte Hjort Sørensen, da BILLED-BLADET mødte hende til Mark Kenly Domino Tans modeshow på Universitetsbiblioteket under modeugen i København.
Til modeshowet var hun iklædt en stram sort kjole, der på flottestes vis viste hendes gravide mave.
Birgitte Hjort Sørensen er især kendt for sin fremtrædende rolle i DR1-serien "Borgen".
I "Borgen" spillede hun i tre sæsoner en af hovedrollerne, nemlig journalisten Katrine Fønsmark.