20. jan. 2010
Af af Louise Møller

Danske musikere laver musik til støtte for Haiti

Medina og Rasmus Seebach er noget af det største lige nu indenfor dansk musik. Den kreatine Sys Bjerre har skrevet nummeret
Medina og Rasmus Seebach er noget af det største lige nu indenfor dansk musik. Den kreatine Sys Bjerre har skrevet nummeret
Foto: BILLED-BLADET og All Over
Nu går også danske musikere ind i hjælpen for Haiti jordskælvsofre og i fællesskab laver en single.

Den danske musikbranche står sammen om en single med den passende titel "Skrøbeligt fundament", og alle pengene fra salget går til de fire store nødhjælps-organisationer, Red Barnet, Læger Uden Grænser, Folkekirkens nødhjælp og Unicef, som hjælp til Haiti.

Sangen er skrevet af Sys Bjerre i samarbejde med Søren Mikkelsen og med på nummeret er blandt andre Rasmus Seebach, Medina, Infernal, Karen, Isam B, Rasmus Nøhr og Julie Berthelsen. Det skriver eb.dk

Singlen, der vil være i butikkerne fra på mandag, kan høres fra scenen når DRs store indsamlings-show løber af stablen lørdag d. 30. januar i Tivoli.
Efter tsunamien i 2004, gik danske musikere også dengang sammen og lavede "Hvor små vi er". Den indspillede ca. 3 millioner kroner.

"Skrøbeligt Fundemant" kan købes via digital download efter indsamlingsshowet.