3. apr. 2023
Af Sofie Nymand

Dario Campeotto er død: Gertrud var hans store kærlighed

Dario Campeotto 
Dario Campeotto
Foto: Peter Grosen
I mere end 45 år delte Dario Campeotto livet med sin Gertrud. Nu er Dario gået bort.

Mandag ramte nyheden om Dario Campeottos død.

Den dansk-italienske sanger gik bort lørdag efter længere tids kræftsygdom. Han blev 84 år gammel.

Ved hans side var hans store kærlighed – hustruen Gertrud, som han delte livet med i mere end 45 år.

Det var i 1971, at pilen ramte.

Under en ferie på Bornholm blev Dario Campeotto forelsket i den 13 år yngre Gertrud, og seks år efter blev de gift.

Dario har siden fortalt, at Gertrud var ’smuk som død og torden’.

Dario og Gertrud Campeotto
Dario og Gertrud Campeotto
Foto: Lars H. Laursen

Sammen har de delt et liv fyldt med kærlighed – ikke mindst til deres to børn, Claudia og Filippo.

Den seneste tid var Gertrud ved sin mands side gennem sygdomsforløbet, efter han blev diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen.

Dario sov stille ind på Frederiksberg, hvor parret boede. Han var omgivet af sine nærmeste.

Dario Campeotto efterlader sig også sønnen Giacomo Campeotto, som han fik i sit ægteskab med Ghita Nørby.

Læs mere om: