2. nov. 2008
Af af Signe Ravn
David Owe: Troede, jeg kunne det hele
David Owe er aktuel i komedieserien Maj og Charlie. Sit folkelige gennembrud fik han, som mange andre før ham, i en dramaserie på DR1.
Foto: Lars H. Laursen
David Owe gik uimponeret til opgaven, da han i sin tid fik sin gennembrudsrolle i Ørnen overfor etablerede stjerner.
David Owe fik sit folkelige gennembrud i rollen som it-nørden Michael i DR's dramaserie Ørnen. Rollen blev Davids kort efter, at han var blevet uddannet som skuespiller, men udfordringen skræmte ikke charmøren, der spillede overfor blandt andre Jens Albinus og Ghita Nørby.
"Men jeg var ung, kæk og troede, at jeg kunne det hele. Jeg så det ikke som et problem, at jeg var den eneste nybegynder på holdet," fortæller David Owe til Ekstra Bladet og afslører, at folk i begyndelsen kaldte ham Michael på gaden, fordi de stadig ikke kendte hans rigtige navn. Det kom senere.
"Det var faktisk temmelig befriende at blive mig selv igen," siger David Owe, der kan takke Vild med dans-deltagelsen for, at folk endelig lærte hans navn.