11. sep. 2009
Af af Helle Skram de Fries

De bliver drømme-stjerner på TV

Holdet bag Store drømme. Se dem beskrevet i artiklen herunder.
Holdet bag Store drømme. Se dem beskrevet i artiklen herunder.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Nu ruller TV 2-satsningen Store drømme. Her er dem, du skal holde øje med!

Der er kun otte pladser på den talentskole, der danner rammen om TV2's nye serie, der har premiere i morgen aften. På skolen kæmper de otte og deres lærere både med at udvikle talentet og med kærligheden og ikke mindst med de store drømme.

Her er holdet: Fra venstre

Frank Thiel spiller Thomas - skolens flirtende sanglærer, der aldrig bliver rigtig voksen.

Anna David spiller Kris med det store sangtalent og en noget ældre kæreste, der ikke helt forstår hende.

Simon Mathew spiller Oliver, der har masser af sangtalent og selvtillid og stor besiddertrang overfor sin kæreste Sofia, der også er elev på skolen.

Morten Hemmingsen spiller Micky - velsyngende mekaniker, der er vokset op hos en tyrannisk far på et autoværksted i Esbjerg.

Maria Lucia spiller Sofia - en blid og autoritetstro tryghedsnarkoman med talent for skuespil.

Mathias Arvedsen spiller Theo med det store dansetalent og tonsvis af X Factor. Er single men desperat efter at få en kæreste.

Marie Askehave spiller Rebekka - skolens skrappe dramalærer, der har svært ved at slippe kontrollen og danner par med skolens rektor.

Niels Anders Thorn spiller skolens danselærer Dennis. Er forfængelig og meget selvkritisk. Single med et stort ønske om en at holde af.

Læs mere om: