
Dejlig nyhed: Mathilde fra Årgang 0 er blevet gift

”Årgang 0”-stjernen Mathilde Beuschau er blevet gift.
Det er hendes far, Martin Beuschau, som afslører den lykkelige nyhed i et opslag på Instagram.
Her har den stolte far delt en sød selfie med sin datter fra bryllupsdagen, der kan ses her.
På billedet får man et lille glimt af Mathildes hvide brudekjole.
Til billedet skriver brudens far, at hans søde datter blev gift den 18. august, og at han sendte hende godt afsted.
Herunder ses far og datter for nogle år siden.

Mathilde Beuschau er blevet gift med kæresten Benjamin, som hun har været sammen med siden 2023.
I december 2024 afslørede den tidligere ”Årgang 0”-deltager, at parret var blevet forlovet.

For et par måneder siden gav Mathilde Beuschau også et lille indblik i deres bryllupsplaner.
Her skrev hun i et opslag på Instagram i juni, at parret skulle giftes til august ved et lille og intimt bryllup i Tivoli, hvor de ville få en giftefoged til at vie dem.
Og nu har Mathilde så sagt ja til sit livs kærlighed, Benjamin.
