26. jul. 2013
Af Karina Didriksen

Den skaldede kok: Døden reddede mit liv

Carsten Olsen, Den Skaldede Kok.
Carsten Olsen, Den Skaldede Kok.
Foto: Hanne Juul
I 2012 døde Carsten Olsen kortvarigt på operationsbordet. Det fik ham til at ændre kurs og kvitte den usunde mad og alkohollen.

Stærke mavesmerter resulterede i, at Den Skaldede Kok alias Carsten Olsen i marts 2012 blev indlagt på Rigshospitalet. Lægerne fandt 27 huller i hans tarme og mavesæk, der tappede ham for blod, og lægerne kæmpede hele natten for at holde ham i live.

Lørdag den 24. marts døde Carsten Olsen på operationsbordet – kort efter fik lægerne liv i ham igen og måtte give ham 10 liter blod.

Kokken fortæller til BT, at episoden chokerede ham så meget, at det tvang ham til at tage sit liv op til revision. Han valgte blandt andet at kvitte sit stressende arbejde på restauranten ”Den Skaldede Kok”, som han drev i Tivoli, og lægge sprutten på hylden.

- Restauranten gav mig simpelthen ikke tid nok til at slappe af. Og jeg har ikke været god nok til at passe på mig selv. Jeg har altid brugt livet som tag-selv-bord, og det gælder både mad, spiritus og mængden af arbejde, fortæller Carsten Olsen til BT.

I løbet af de sidste par år har han tabt sig 70 kilo, og han og partneren Merete har nu valgt at åbne to-mands-firmaet ”Den Skaldede Kok Catering” i Helsingør.

Læs mere om: