30. maj. 2009
Af af Signe Ravn

Dennis Knudsen begik skønhedsbrøler

Dennis Knudsen
Dennis Knudsen
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Frisøren lever af at gøre sine kunder smukkere, men hans dømmekraft har dog slået fejl med et dramatisk resultat for hans eget udseende.

Der er styr på både hud, hår og bryn, når Dennis Knudsen i dag viser sig offentligt, men derfor kan den anerkendte frisør alligevel kigge i fotoalbummet og finde billeder, som han ville ønske aldrig var blevet taget. De afslører nemlig hans værste skønhedsbrøler.

"Platinblondt hår. Jeg har haft afbleget hår, og det vil jeg aldrig have igen. Det ser forfærdeligt, billigt og grimt ud, men det var i en alder, hvor alt skulle prøves," forklarer Dennis Knudsen til Søndagsavisen.

Men selvom det drastiske look er en saga blot, så har kendis-frisøren naturligvis en række skudsikre skønhedstips, som er helt uafhængige af tilfældige modeluner: "Helt klart at drikke masser af vand og få en god nats søvn," lyder det fra Dennis i avisen, før han tilføjer: "Det er gratis og pynter på alle."

Læs mere om: