Dennis Knudsen fejrer sønnens første fødselsdag
Selvfølgelig var der flag på bordet hjemme i Korsør, da Dennis Knudsens yngste søn Noah 2. juni kunne fejre sin allerførste fødselsdag.
Med madkrummer om munden fik fødselsdagsbarnet i sin begejstring væltet flaget på morgenbordet.
Farmor med til fødselsdag
Farmor Mona var også med ved fødselsdags-morgenbordet, der blandt andet var dækket med kæmpe lysestage.
Og storebror Lucas, der fylder tre år den 17. juni, kippede også med flaget for sin lillebror.
Juni er den helt store fødselsdagsmåned for Dennis Knudsen.
Han fylder selv 59 år den 9.juni.
Børnetallet fordobles
Snart bliver familiens børnetal fordoblet. Nemlig med tvillingepiger.
De er sat til at komme til verden til september.
- Jeg glæder mig helt vildt, lyder det fra farmand Dennis, der i forvejen er ovenud lykkelig for sine to guldklumper.
I huset i Korsør er der fint plads til de nye små.
Og i Dennis Knudsens hjerte er der også masser af plads til endnu to fantastiske guldklumper.
BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe de fine fødselsdagsfoto fra Instagram.