8. feb. 2014
Af af udeoghjemme.dk, Aller Media

Dennis Knudsen giver hjælp til kysseklar læber i kulden

Dennis Knudsen giver råd om læber
Dennis Knudsen
Foto: Lars H. Laursen
Når det er koldt udenfor går det hårdt ud over vores læber, der ofte er mere tørre og sprækket end en gammel rosin. Det findes der råd for og Dennis Knudsen kan et par gode fif.

Det ser ikke pænt ud, det gør ondt og så ser det frygteligt ud med læbestift ovenpå tørre og sprækkede læber. Vejret kan vi ikke gøre meget ved, men med et par få trick kan læberne godt reddes til det bedre, så du kan tage i byen eller på arbejde og se top lækker ud.

Der skal nulres

Mirakler kan de færreste lave, men Dennis Knudsen mener nok, der er et par ting, du kan gøre for at forebygge:

- Det er svært at undgå tørre læber om vinteren, og det kan være svært at få dem pæne igen. Derfor er det vigtigt at forebygge med en fed, god pomade uden for højt indhold af vand, som giver små forfrysninger.

Er det alligevel gået galt, så kan du, ifølge Dennis Knudsen, rette op på balladen ved at dette:

- Når skaden er sket, kan du forsøge at peele læberne med en skrubbemaske – du har måske en, som du bruger til ansigtet. Du skal forsigtigt ’nulre’ læberne med skrubbemasken og bagefter smøre læberne med en fed pomade, eventuelt lige inden du går i seng, så de får ro hele natten. Husk også at smøre læberne ind mange gange i løbet af dagen.

Ja det kræver lidt arbejde at få kysseklare læber her i kulden, men mon ikke det er det det hele værd.

LÆS OGSÅ:

Læs mere om: