Dennis Knudsen har fundet modeller
Dennis Knudsen har slet ikke tid til at slappe af i sommervarmen, for han er fuldt beskæftiget med kampagnen for sin makeup-linje INK by Dennis Knudsen. Kvinder fra hele landet sendte deres billeder ind til ham, og efter en audition har han udvalgt 10 heldige kvinder til at reklamere for sig.
"Hold da op, hvor har jeg fået mange henvendelser, og hvor er det dejligt, at folk har vist så stor interesse for at blive model for mig," skriver Dennis Knudsen i Ude og Hjemme: "…lige nu er vi i fuld gang med de officielle kampagne-billeder for makeup-lookene."
"Der er gang i sminkepenslerne og en masse stress og jag. Men det bliver fantastisk at se et færdigt resultat til den makeup-linje, jeg har arbejdet på i årevis," skriver Dennis Knudsen i Ude og Hjemme og konstaterer: "Jeg er bare superglad."