Dennis Knudsen: Jeg skal have et barn mere

Dennis Knudsen

Dennis Knudsen

Foto: Søren Lamberth
Kendisfrisøren Dennis Knudsen er ikke i tvivl om, at hans lille søn skal have en søskende.
Sønnen Lucas, der snart fylder et år, er det bedste, der er sket i Dennis Knudsens liv.
 
 
Dennis knus-elsker sin lille Lucas, og den 56-årige frisør og stylist er ikke i tvivl om, at Lucas skal have en lillebror eller lillesøster.
 
 

Æggene er klar

- Der ligger æg klar i fryseren. Det bliver en helsøskende med samme mor som Lucas.
 
- Jeg kalder det en bærende mor og ikke en rugemor, fortæller Dennis Knudsen til BILLED-BLADET.
 
- Lucas har jo en mor, som han har kontakt til, og sådan bliver det også med nummer to.
 
Lucas’ mor er en amerikansk kvinde, som Dennis kender gennem fælles venner.
 

Ikke for stor aldersforskel

Dennis Knudsen har ikke sat endelig tid på, hvornår han går i gang med projektet med endnu et barn.
 
- Men det sker helt sikkert, og det skal også være, mens Lucas stadig er lille, så der ikke bliver alt for stor aldersforskel mellem dem.
 
 

Travlt med at etablere ny salon

Lige nu har den dygtige frisør og stylist travlt – blandt andet med at gøre klar til åbningen af sin nye store frisørsalon.
 
- Der skal være reception til august, så der er meget, der skal gøres inden, men det bliver rigtig godt.
 

Børnevenlige arbejdstider

Netop det at få en salon giver også Dennis Knudsen mulighed for at have arbejdstider, der harmonerer med at være småbørnsfar. Nu har han gjort sig erfaringer med Lucas, og det går rigtig fint.
 
 
 

Masser af kærlighed

Så Dennis Knudsen føler sig godt rustet til at kaste sig ud i endnu en lille guldklump, han kan knus-elske.
 
- Kærlighed har jeg masser af, forsikrer Dennis Knudsen.
 
BILLED-BLADET har fået tilladelse til at bringe fotos fra Dennis Knudsens instagram.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden