
Dennis Knudsens handyman sørger for lys på det kæmpestore juletræ

Der er på alle måder højt til loftet hjemme hos Dennis Knudsen i luksusvillaen i Vedbæk.
Også helt bogstaveligt. Så når træet skal nå helt op til loftet, ja så skal det være højt. Og det er det.
For der skal ikke spares på noget, når julen flytter ind hos Dennis Knudsen.
Lys skal der også på det store træ, og det sørger handyman, Jeppe, for.

Der er også pyntet andre mindre juletræer, hvor der allerede ligger gaver klar til den 24. december.

De sidste gaver
”Så er vi ved at være klar. Nu skal de sidste gaver lige pakkes ind” skriver Dennis Knudsen på Instagram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe tekst og fotos fra.
Her kan man blandt andet se lille Aura, der glæder sig til juleaften.

Og de flot pyntede lokaler, hvor der skal holdes juleaften.

Gæsterne bliver farmor, Mona, venneparret Ini og Anders, som Dennis Knudsens tre børn, Lucas, Noah og Aura, kalder mormor og morfar, samt Dennis Knudsens bror Dion.Jeg laver maden. And, flæskesteg og risalamande, fortæller Dennis Knudsen.

Han glæder sig til juleaften – og til et nyt år sammen med sine elskede børn – og en masse opgaver, der allerede er i kalenderen.
Men først og fremmest gælder det juleaften, og den skal nok blive skøn i Dennis Knudsens jule-hyggelige hjem.

