
Dennis Knudsens sønner nægter at blive sminket af farmand

Den 59-årige frisør og makeup-artist havde ikke meget medvind, da han ville sminke sine sønner til små Halloween-uhyrer.
Både Lucas, der er tre år og fire måneder, og lille Noah, der 2. november er ét år og fem måneder, skulle ikke nyde noget af farmands sminkefærdigheder.

På sin Instragram-profil, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe tekst og fotos fra, fortæller Dennis Knudsen, at han ellers havde den helt store sminkekasse fremme.
Nej tak til blod og tænder
Far Dennis var klar med både tænder, næser og blod, men næ tak.
”Vi vil ikke, som du vil”, var sønnernes tydelige reaktion.
Fair nok, syntes farmand, og klædes ud, det ville Lucas og Noah gerne, inden de fredag 28. oktober skulle til Halloween i vuggestuen.

Noah tilsyneladende som den mest nuttede, ”farlige” krokodille.


Og Lucas som sit helt store idol, Spiderman.

15. september blev antallet i familien fordoblet, da Dennis Knudsen blev far til tvillingepigerne Aura og Naomi.

