Dennis Rommedahl tilbage efter 15 år
Som kun 18-årig flyttede Dennis Rommedahl fra Danmark for at spille professionel fodbold i Holland. Sidenhen har hans fodboldkarriere ført ham vidt omkring, og han har både boet i England og Grækenland sammen med sin hollandske hustru Wendy og deres to sønner Cas, 7, og Niklas, 3.
Nu er han for første gang tilbage i sit gamle hjemland, hvor han spiller for klubben Brøndby IF og landsholdet.
BILLED-BLADET har mødt den lille familie til en snak om, hvordan det er at flytte så meget rundt, og hvordan fodboldkarrieren ellers påvirker familielivet.
I den forbindelse understreger Dennis Rommedahl blandt andet, at han altid tager familien i samråd, inden han tager beslutningen om at rykke videre.
- Det fungerer for os, at vi altid først vender det i familien, inden jeg underskriver en kontrakt. Hvis de siger nej til et land, ville jeg aldrig tage derhen. For fodbold er vigtigt, men familien er vigtigere og kommer først, forklarer Rommedahl til BILLED-BLADET.