10. apr. 2008
Af af Signe Ravn

Depp gifter sig

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/kendte/nyheder/johnny-depp/johnnydeppvanessa.jpg
Skuespilleren Johnny Depp skal giftes med kæresten gennem 10 år, den franske sangerinde Vanessa Paradis.

Selvom Johnny Depp og Vanessa Paradis ikke selv har bekræftet den forestående begivenhed, fortæller en kilde tæt på parret til Life and Style Magazine, at de to får papir på hinanden den 14. juni i år.

Kilden afslører, at det er Vanessa Paradis, 35, der fik ideen, men at 44-årige Johnny Depp hellere end gerne vil sige ja til sin kæreste gennem de seneste 10 år:

"Vanessa fortalte for nylig Johnny, at hun meget gerne vil giftes. Og Johnny elsker hende meget højt, og han har sagt, at hvis det gør hende glad, så vil han gifte sig med hende."

Efter sigende skal brylluppet primært være for familien, og invitationerne sendes ud i løbet af de næste uger.

Johnny Depp og Vanessa Paradis har ellers tidligere fortalt, at de ikke har behov for at være gift, og dermed var de på linje med Hollywood-parrene Goldie Hawn og Kurt Russell og Susan Sarandon og Tim Robbins, der har holdt sammen i evigheder - efter Hollywood-standard - uden at være gift.

Læs mere om: