24. apr. 2011
Af af Jan Bergman

Derfor gik Stine Bosse som topchef

Stine Bosse
Stine Bosse
Foto: Scanpix
Nu løfter tidligere topchef i Tryg, Stine Bosse sløret for hvorfor hun pludselig gik fra topjobbet.

Det kom som et chok for de fleste, da Tryg-direktøren Stine Bosse pludselig i januar 2011 valgte at sige farvel til et langt liv som magtfuld kvinde.

Og der var mange gisninger om hvad årsagen kunne være til det pludselige farvel til et liv i spidsen af dansk erhvervsliv.

Buddene gik på Trygs dårlige økonomi. At hun var blevet fyret. At hun skulle være minister. At hun ville bruge mere tid med familien.

Nu løfter Stine Bosse så sløret for hvorfor hun tog den pludselige beslutning i starten af året, i et stort interview i Ekstra Bladet i dag.

Her fortæller Stine Bosse om et liv, der har været påvirket af tre tragiske begivenheder.

Som 27-årig begik hendes mor selvmord. Hendes yngste datters kæreste døde i en voldsom ulykke på Stine Bosses egen gård, hvor et tag faldt ned. Og så fik hun selv konstateret modermærke-kræft i 2006.

- Diagnosen gjorde, at jeg kom dertil, hvor jeg gjorde det hele op, og jeg tænker anderledes på livet, fordi jeg havde været der, hvor jeg troede, at det var forbi. Det har nok også skubbet til beslutningen om, at tiden var inde til, at jeg skulle tage nogle nye beslutninger i mit liv, siger hun til Ekstra Bladet.

Beslutningen træf hun under en ferie i Brasilien, en aften hun var ude at spise med sine to døtre. Til Ekstra Bladet fortæller hun, at hun tegnede fire cirkler, som indeholdt de vigtigste elementer i hendes liv.

Tryg, frivilligt arbejde, bestyrelser og mormor.

Stine Bosse indså at hun ikke magtede at have tid til dem alle, og beslutningen herefter var faktisk ikke så svær, fortæller hun.

Tryg blev streget. Og da hun kom hjem fra ferie havde hun indkaldt bestyrelsesformand i Tryg, Mikael Olufson, til et møde.

Til Ekstra Bladet fortæller hun, at beslutningen var et halvt år undervejs. Da det gik op for hende, at hun bare ikke nød sit arbejde længere. Og at hun ville se familien.

- Jeg vil ikke pludselig se mine børnebørn blive konfirmeret, og så kommer den her vidt berejst og berømte mormor ind ad døren - de kender hende dårligt. No way! Jeg vil kende dem. Og det kræver tid og nærvær, siger hun til Ekstra Bladet.

Læs mere om: