29. jan. 2013
Af af Lene Dürrfeld, Aller Media

Derfor siger Sussi la Cour ja til Luksusfælden

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/kendte/nyheder/katja-k/sussi-la-cour-portraet1-aop.jpg
Sussi la Cour, tidligere kendt som Katja K, fortæller her, hvorfor hun har valgt at vise sin skrantende økonomi på TV.

Sussi la Cour, som tidligere var kendt under navnet Katja K, har haft et omskifteligt liv. Hun har været pornomodel, haft sit eget lingerifirma og læser nu på RUC og holder foredrag.

Hun har også en konkurs i bagagen, og tirsdag kl. 20.00 er hun hovedperson i det første af to særafsnit af "Luksusfælden" på TV3, hvor hendes skrantende økonomi bliver gået efter i sømmene.

Men hvorfor har Sussi la Cour egentlig sagt ja til at deltage i programmet, der ikke ligefrem stiller hende i det bedste lys?

- Da jeg først blev spurgt, sagde jeg nej. Jeg syntes, det var alt for grænseoverskridende. Men ved nærmere eftertanke tænkte jeg over, hvad det er jeg selv og folk ikke vil forholde sig til ved deres egen økonomi, hvis de er i problemer? Hvorfor er man så berøringsangst? Jeg vil egentlig gerne tage brodden lidt af, at det hele altid skal se så perfekt ud på overfladen. Sådan ser virkeligheden jo ikke ud for de fleste. Det kan andre mennesker måske også bruge til noget, siger hun.

Hvad har du så fået ud af at være med i Luksusfælden?

- For mig var det en overraskende positiv oplevelse. Jeg gik konkurs med mit undertøjsmærke Katja K Underwear i 2009. Samtidig blev jeg studerende, da jeg begyndte at læse på RUC, så min økonomiske situation blev pludselig meget forandret Men jeg havde og har en rimelig god fornemmelse af min økonomi. Den rådgivning jeg fik i programmet, gav mig en chance for at få ryddet endnu mere op i min økonomi. Jeg fik et ekstra skub bagi, så jeg kan komme godt videre i mit liv.

Læs mere om: