25. nov. 2011
Af af Helle Skram de Fries

Det kan du se i Vild med dans-finalen i aften

Der er lagt op til en spændende finale-aften i "Vild med dans i aften.
Der er lagt op til en spændende finale-aften i "Vild med dans i aften.
Foto: Claus Poulsen
Sophie sammen med Silas og Patrick Nielsen med Claudia Rex danser sig i aften mod vinderpodiet.

I aften udløses spændingen. Bliver det Sophie Fjellvang-Sølling og Silas Holst eller Patrick Nielsen og Claudia Rex, der løber med det nydesignede vindertrofæ?

Patrick og Claudia skal danse quickstep, mens Sophie og Silas skal danse vals. Og så skal begge par danse en freestyle, hvor alt er tilladt. Silas Holst har på forhånd lovet, at det bliver vildt, og at der bliver kastet kroppe gennem luften. Også Claudia Rex lover, at hun og Patrick giver den max gas

De to finalepar skal også dyste i en cha cha cha face of, og både Aqua og Outlandish kommer og optræder.

Patrick endelig feberfri

Patrick Nielsen er ramt af influenza og har trænet med feber i kroppen. Her lige inden finalen lyder meldingen, at han klart er i bedring og er feberfri, meget træt, men tændt på at kæmpe.

Tommy Kenter, der røg ud sidst, kæmper med kold lungebetændelse. De ti udstemte par skal optræde med to fællesdanse, men her må Marianne Eihilt undvære Tommy.

Han kommer på gulvet sammen med Marianne Eihilt, når parrene præsenteres, men han danser ikke.

Hver af de ti par skal desuden optræde med en solodans på 30 sekunder, men her udgår Tommy Kenter og Marianne Eihilt.

Men igen tvivl om, at der klokken 20 i aften blændes op for et storslået finaleshow, inden seernes sms-stemmer afgør, hvem der skal have trofæet med hjem til hylden.

Læs mere om: