6. jul. 2025
Af Catja Klarskov

Det vil måske overraske dig: Stine Bjerre Mortensen viser Aftentourens backstage-lejr frem

Stine Bjerre Mortensen. 
Stine Bjerre Mortensen.
Foto: Hanne Juul.
Tv-vært Stine Bjerre Mortensen viser backstage-lejren frem, som holdet bag ”Aftentouren” har til rådighed, og forholdene vil måske overraske dig.

I år er første gang, tv-vært Stine Bjerre Mortensen skal forsyne danskerne hjemme i stuerne med highlights og viden om verdens største cykelløb, Tour de France, der netop nu bliver afholdt.

Den mangeårige håndboldvært og -reporter står, sammen med den tidligere cykelrytter Lars Bak, i spidsen for TV 2-programmet ”Aftentouren”, der hver aften efter touren går i dybden med dagens løb.

De mange etaper i Tour de France køres som bekendt over en flere tusinde kilometer lang strækning, og derfor bliver både tv-studie og backstage-lejr flyttet næsten hver dag.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Det skriver Stine Bjerre Mortensen i et opslag på sin Instagram-profil, som hun lader ledsage af en video, hvor hun viser backstage-lejren frem.

Backstagelejren, som produktionen bag ”Aftentouren” har til rådighed mellem optagelserne, er veludstyret og består af både telte og en stor skurvogn.

I teltene er fladskærmstv, klap sammen-borde og fold ud-stole.

I skurvognen er derimod det helt store set-up med garderobe samt vaskemaskine og tørretumbler.

I opslaget, som du kan se her, lægger ”Aftentouren”-værten ikke skjul på, at hun er begejstret over forholdene, men endnu mere er hun fuld af beundring over de gutter, der hver dag pakker lejren sammen, og sørger for at det hele bliver flyttet til en ny lokation.

Mere om: