7. sep. 2009
Af af Signe Ravn

Diana Benneweis nedtoner brand-drama

Diana Benneweis
Diana Benneweis
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Cirkusdirektøren vil ikke piske en stemning op over branden, der ødelage Benneweis’s Bellahøj-premiere.

Trine Panum Kjeldsen, Flemming Østergaard, Birthe Kjær og de mange andre kendte gæster fik mere drama, end de havde regnet med, da de i weekenden var til Cirkus Benneweis's Bellahøj-premiere. Undervejs gik der brand i en generator, og da den indeholdt 5000 liter diesel, var evakuering nødvendig.

"Hverken mennesker eller dyr kom noget til, så vi var heldige. Nogen må holde en hånd over os," fortæller Diana Benneweis til Ekstra Bladet og udpeger sin søn Dawid som helten, der reddede Benneweis' publikum. Det var nemlig ham, der opdagede branden og med en megafon fik publikum til at forlade cirkusteltet.

Generatoren er allerede erstattet, og cirkusset gøgler videre, og der skal tydeligvis mere til at slå den garvede cirkusdirektør ud af kurs: "Sådan er cirkuslivet. Der sker altid noget," konstaterer Diana i avisen.

Læs mere om: