20. mar. 2008
Af af Signe Ravn

Diddy nægter indblanding

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/kendte/nyheder/p-diddy/diddy.jpg
Foto: Andrew H. Walker
P Diddy er chokeret over, at Los Angeles Times har bragt en historie, der knytter ham til drabet på rapperen Tupac Shakur. Rap-mogulen nægter enhver indblanding i historien.

Rapperen Tupac Shakur blev skudt ned i 1994. Mordet startede den berømte ord-krig mellem rapperne på USA's øst- og vestkyst. Drabet på Tupac Shakur er aldrig blevet opklaret, men nu har Los Angeles bragt en historie på nettet, der indblander rap-mogulen P Diddy i affæren.

P Diddy afviser kontant historien som løgn. I en pressemeddelelse udtaler han:

"Det er komplet vanvittigt og fuldstændig usandt. Hverken (den afdøde rapper Notorius B.I.G.) eller jeg havde nogen viden om overfaldet før, under eller efter, at det skete. Jeg er chokeret over, at Los Angeles Times er så uansvarlige at offentliggøre en så ufunderet og komplet usand historie."

Diddy understreger desuden, at han aldrig er blevet afhørt eller sigtet i sagen og tilføjer, at han håber, at Tupacs fans vil se historien som det, den er, det rene opspind.

P Diddy, der har sit eget pladeselskab og tøjmærket Sean John, har netop nu stor succes på Broadway, hvor han medvirker i musicalen A Raisin In The Sun.

Læs mere om: