Divya Das fik hademail efter TV-debut
Det var lidt af et tilfælde, at Divya Das blev langbrugsgeograf, og det var også tilfældighederne, der rådede, da Divya i 2003 blev vejrvært på DR1. Siden er hun blevet vært på TV 2 NEWS og har endda siddet ved roret ved hovedkanalens flagskib 22 Nyhederne. Men den smukke værtinde husker tydeligt de første reaktioner efter sin skærmdebut.
"Da jeg havde været på første gang, fik hele redaktionen en fællesmail fra en vred seer. Der skrev noget i retning af, at 'hende den nye er da fuldstændig håbløs, og hendes store røv dækker Bornholm!" fortæller Divya Das til FEMINA.
Divya klarede sig dog igennem kritikken ved hjælp af sine kolleger: "Alle kollegerne var enormt søde, og der var en stemning på redaktionen, så det ikke gik ind. De var den teflon, jeg ikke selv havde på det tidspunkt," indrømmer Divya i FEMINA.