1. mar. 2009
Af af Signe Ravn

DR forbereder Talent 09

TV-krigen er langt fra afgjort endnu. Bidske Aalbæk og Talent 2008 bider blide Anne-Mette og Vild med dans i hælene. Forskellen i seertal er ikke længere så stor.
TV-krigen er langt fra afgjort endnu. Bidske Aalbæk og Talent 2008 bider blide Anne-Mette og Vild med dans i hælene. Forskellen i seertal er ikke længere så stor.
Foto: Lars H. Laursen
Vender Julie Steincke, Peter Aalbæk og Martin Halle tilbage i ’Talent 09’? Læs om det her.

'Talent 2008' blev en fredags-favorit hos børnefamilierne, og programmet vender tilbage til efteråret. Castingen indledes den 28. februar, og herefter vil Talent 09 besøge 32 danske byer for at finde Danmarks bedste talenter. Men dommertrioen er ikke på plads endnu.

"Der er ikke noget nyt om dommerne. Så langt er vi slet ikke endnu. Nu kigger vi på, hvordan programmet skal udvikles, og så begynder vi at besætte pladserne derefter. Men der var overhovedet ikke noget galt med de tre dommere, der var der sidst," understreger Jan Lagermand Lundme overfor BILLED-BLADET.

Underholdningsredaktøren fortæller, at han ikke har fået nogen tilkendegivelser fra hverken Steincke, Hall eller Aalbæk, men at der arbejdes på at kunne præsentere dommersammensætningen snart: "Det gør vi forhåbentlig om et par måneder. Der skulle vi meget gerne vide det," siger han og afviser enhver snak om, hvor langt DR vil strække sig lønmæssigt: "Det er en sag mellem produktionsselskabet og dommerne."

Læs mere om: