23. jan. 2009
Af af Signe Ravn

DR: Grand Prix-læk ingen katastrofe

Årets 10 Melodi Grand Prix-numre skulle have været tilgængelige til download mandag den 26. januar. Men ved en fejl var de pludselig tilgængelige næsten en uge for tidligt.
Årets 10 Melodi Grand Prix-numre skulle have været tilgængelige til download mandag den 26. januar. Men ved en fejl var de pludselig tilgængelige næsten en uge for tidligt.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
DR tager det med ophøjet ro, at alle sangene til årets Melodi Grand Prix er blevet offentligt tilgængelige før tid.

Tirsdag kunne Melodi Grand Prix-elskere pludselig downloade de ellers hemmelige sange, der skal synges til det store show i Herning den 31. januar. En forkert opgivet udgivelsesdag var skyld i miseren. Men DR tager det helt roligt.

"Det er ærgerligt, at det sket. Men så længe alle ti numre ligger der, er det for mig virkelig ikke en katastrofe," siger DR's underholdningsredaktør Jan Lagermand Lundme i B.T.: "Det er vigtigt for os at vinde i Rusland, og derfor er det kun en fordel, at seerne kender sangene på forhånd."

Pladeselskabet My Way Music, der udgiver Melodi Grand Prix-sangene er ansvarlige for fejlen, men direktør Henrik Sørensen understreger, at den for tidlige offentliggørelse absolut ikke var med vilje, og det er noget "…vi slet ikke ville turde lave bevidst i forhold til vores samarbejde med DR."

Læs mere om: